Folkekirkens Voksenarbejde og Indre Mission

Folkekirkens Voksenarbejde

Et fællesskab for voksne med tilknytning til Resen og Humlum Kirker

Gruppen mødes et par gange om måneden. Fra programmet kan nævnes temaaftener, bibeltimer, foredrag, udflugter, grillaftner og andre sociale arrangementer.

Se programmet i kalenderen længere nede på siden.

Folkekirkens Voksenarbejde slutter op om Resen-Humlum Kirkers arrangementer ved bl.a. at deltage i sogneaftner, koncerter mv. Gruppen er en del af det fællesskab, der udfolder sig ud fra kirkerne og er med til at reflektere det kristne budskab ind i hverdagen ved at sætte fokus livsspørgsmål.

Folkekirkens Voksenarbejde er åben for alle, der ønsker at deltage. Der er ikke krav om medlemskab. En del af gruppens deltagere har en baggrund i KFUM og KFUK.

Folkekirkens Voksenarbejde samarbejder med Indre Mission om flere af arrangementerne.

Folkekirkens Voksenarbejde er organiseret som en aktivitet under Resen-Humlum Menighedsråd. Gruppen styres af et udvalg, der udpeges på det årlige evalueringsmøde, der afholdes i februar måned. Udvalget har en funktionstid på ét år. Udvalget er ansvarlig for programlægning og afvikling af arrangementerne.

Der opkræves ikke kontingent, men eventuelle udgifter dækkes ind ved ”brugerbetaling” blandt deltagerne.

Kontakt:

Nora og Poul Kjær Nielsen

Tlf. 97 86 10 23 /21 95 38 23

Indre Mission

Indre Mission i Resen og Humlum arbejder i tilknytning til Resen-Humlum Kirker og bruger bl.a. Kirkehuset til sine møder. En stor del af programmet tilrettelægges i samarbejde med Folkekirkens Voksenarbejde, og man slutter op om de arrangementer, der laves af Resen-Humlum Kirker. Herudover findes der en bibelgruppe, og Indre Mission i Resen og Humlum deltager også i de arrangementer, der tilrettelægges af Indre Mission på kredsplan og landsplan. Alle er velkomne til at deltage i møder, bibelgruppe og arrangementer.

Kontakt:

Elna og Henning Sørensen

Tlf. 97 86 15 00 / 30 12 75 03

Folkekirkens Voksenarbejde og Indre Mission