Resen-Humlum Kirkes Ungdomskor

Kom og vær med
Et sjovt kirkekor og fællesskab for unge fra 4. klasse. Til vores korprøver øver vi de sange og salmer, vi skal synge til gudstjenesten som vi synger til gennemsnitlig 2 gange om måneden. Vi synger også sange med flere stemmer, som vi optræder med til gudstjenester og koncerter.
Når du synger i gudstjenesterne får du løn! Kor er hver onsdag fra kl. 15.40 til 16.40 i Kirkehuset ved Humlum Kirke.
Og det bedste er, at udover at have det sjovt med dine venner i koret, så lærer du også at synge endnu bedre, lære noder, og selvfølgelig lærer du masser af sjove sange og salme at kende. Vi slutter hver korprøve af med at drikke saftevand, hygge os og spise kiks!
Regler og værdier for at gå til kor
For at sikre en god oplevelse for alle i koret har menighedsrådet vedtaget følgende retningslinjer. Disse er ikke sat for at udelukke nogen, men for at vise omsorg for koret og sikre, at alle korister føler sig trygge og godt forberedte til at synge sammen. Reglerne er også med til at sikre en god musikalsk oplevelse for både koret og menigheden.
Fremmøde til korprøver: For at synge med til en gudstjeneste skal man deltage i korprøven onsdagen før. Dette sikrer, at vi sammen kan øve de specifikke salmer, sange og korsvar, så alle er klar og trygge ved deres stemme og opgaver.
Afbud: Hvis man er syg eller forhindret i at deltage i en korprøve, bedes forældre melde afbud senest kl. 14 om onsdagen.
Fællesskab og engagement: Koret bygger på et stærkt fællesskab, hvor vi respekterer hinanden og sammen skaber en god koroplevelse. Regelmæssig deltagelse er vigtig for både den enkelte sanger og hele koret.
Tak for jeres forståelse og engagement – vi glæder os til at synge sammen! Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte mig.
Kontakt:
Samuel Lundgaard Eskildsen Organist og korleder ved Resen-Humlum Kirker Tlf. 52927879 Mail: saorganist@gmail.com
Løntrin:
Startløn: 70 kr pr. tjeneste
Slutløn: 105 kr pr. tjeneste (efter 2 år)
Vigtige oplysningerDer er ledige pladser i koret. Ring / skriv for yderligere oplysninger og for optagelsesprøve til mig, Samuel Lundgaard Eskildsen: tlf. 52 92 78 79 eller på saorganist@gmail.com Benyt dette link for ONLINE TILMELDING til koret. Ligeledes findes her vejledning til oprettelse af e-boks for børn/unge under 15 år. Klik her Børnene skal også have et frikort www.skat.dk og deres egen bankkonto, som skal tilmeldes www.nemkonto.dk. |